Om færdselsloven
I takt med at vi fik motorkøretøjer på vejene, opstod behovet for at få en udvidet lov som gælder i færdslen. Man fandt hurtigt ud af, at det ville skabe uro og for mange tvivlsspørgsmål hvis man ikke greb ind juridisk. Den første rigtige motorkøretøjs lov blev vedtaget i år 1903, som løbende er blevet opdateret og bygget på, i takt med at der kom flere og flere biler på vejene. Samtidig var behovet for optimering af vejafmærkninger og tavler også opstået.
Trafikhierarkiet fortæller os, at færdselsloven er grundstenen, og hvad man har bygget på med. Færdselstavler og vejafmærkninger bestemmes over lysregulering, og med betjenten i toppen som simulerer at de har ret til at bestemme al færdslen.
Før vi fik motorkøretøjer var der også en færdselslov, og rødderne stammer helt tilbage til 1200 tallet. Den var dog ikke så omfattende, som vi kender den i dag. Den nuværende færdselslov blev vedtaget i 1976. Du kan læse selve færdselsloven på retsinformations hjemmeside.
Bliv klogere på f.eks. højre vigepligt
Der er flere som har svært ved at forstå logikken bag højre vigepligten – altså at man skal holde tilbage for færdslen der kommer fra højre side. Er der en sidevej uden tavler eller vejafmærkninger, uden nogen former for adskillelse og forskel i vejbelægning, så gælder højre vigepligts reglen. Det samme gælder, hvis vejen pga f.eks. en snestorm er tildækket af sne. Vi er nød til at have en form for regel, når disse situationer opstår.
Hos køreskolen R2 Drive i Randers får du en god undervisning i bl.a. vigepligter. Det er omkring vejkryds og rundkørsler vi kommer tæt på andre trafikanter, og kræver derfor særlig opmærksomhed – både hvad tilgang og orientering angår.