Hvad er en DSG-gearkasse?
En DSG-gearkasse er en dobbelkoblingsgearkasse, hvilket betyder, at den benytter to koblinger til at forudvælge det næste gear, mens bilen stadig er i det nuværende gear. Det gør det muligt at skifte gear uden afbrydelse i kraftoverførslen, hvilket giver lynhurtige og glatte gearskift.
DSG anvendes i mange biler fra VW, Audi, SEAT og Škoda, samt i enkelte biler fra andre producenter. Teknologien blev opfundet af Volkswagen-gruppen i Tyskland tilbage i 2003, hvor det var high-tech og meget populært gear system. Indenfor fossilbil verdenen, er DSG gearkassen stadig et hit.
En Volkswagen Golf R32 med V6 motor, 4-hjulstræk og DSG gearkasse var en sand fornøjelse i Ertugruls unge dage i starten af 00’erne.

Sådan fungerer DSG-gearkassen
En traditionel automatisk gearkasse benytter en momentomformer og planetgear – det gør DSG ikke. I stedet fungerer DSG-gearkassen ved hjælp af:
-
To separate koblinger (en til lige gear og en til ulige gear)
-
To gearaksler, som kan skifte forskudt og dermed gøre skiftet meget hurtigt
-
Elektronisk styring (mechatronics), som overvåger kørestil, motortempo og gearvalg
Når du for eksempel kører i 2. gear, vil 3. gear allerede være klar i systemet. Når gearskiftet sker, slipper den ene kobling, mens den anden engageres næsten øjeblikkeligt. Det betyder minimal energitab og meget hurtigere skift sammenlignet med almindelige automatgearkasser.
Fordele og ulemper ved DSG
Fordele:
-
Meget hurtige gearskift (typisk 8-10 millisekunder)
-
Forbedret brændstoføkonomi sammenlignet med traditionelle automatgear
-
Komfortabel og sporty kørsel
-
Mulighed for manuel kontrol via gearvælger eller skiftepaler
Ulemper:
-
Højere kompleksitet og dyre reparationer
-
Kræver regelmæssigt olieskift (typisk hver 60.000 km)
-
Tidlige modeller havde kendte problemer koblingen.
R2 Drive og Multi Car Service samarbejde
DSG-gearkassen er en teknologisk avanceret løsning, der leverer sporty køreegenskaber og høj effektivitet. Med korrekt vedligeholdelse kan den give mange års problemfri kørsel – men på grund af sin kompleksitet kræver den mere opmærksomhed end en traditionel gearkasse.
Hvis du ejer eller overvejer en bil med DSG, er det en god idé at sætte sig ind i vedligeholdelsesplanen og kende tegnene på potentielle fejl. Der kan være besparelser ved at gøre forarbejdet godt. Hos R2 Drive og Multi Car Service ved vi alt om motor og gearkasser.