Brug af advarselstrekant: Hvornår og hvordan skal den bruges?
Advarselstrekanten er et vigtigt sikkerhedsredskab, som alle bilister bør kende til og have med i bilen. Den fylder ikke ret meget i bagagerummet og hjælper med at advare andre trafikanter om farlige situationer, som f.eks. en nedbrudt bil eller en ulykke, og dermed forebygger den risikoen for påkørsler. Men hvornår skal du egentlig sætte advarselstrekanten frem, og hvordan gør du det korrekt? Hos R2 Drive får du overblik over reglerne for brug af advarselstrekant i Danmark.
I artiklen her får du et overblik over reglerne omkring brug af advarselstrekant, og om hvornår og hvordan den skal bruges hvis behovet skulle opstå. Så husk at være forberedt – og gerne være med lidt værktøj og gul sikkerhedsvest også.

Hvornår skal advarselstrekanten bruges?
Advarselstrekanten skal opstilles, når du holder stille på vejen eller i vejsiden og udgør en fare eller gene for trafikken. Det kan være i følgende situationer:
-
Når bilen er gået i stå på grund af motorstop, punktering eller anden situation, og du ikke umiddelbart kan køre videre
-
Hvis du er involveret i en ulykke og bilen er blevet stående på, eller tæt ved kørebanen
-
Ved andre uforudsete situationer, hvor din bil kan være til væsentlig ulempe, eller ligefrem fare.
Du skal dog ikke sætte advarselstrekant op, hvis du holder stille på parkeringsplads, rasteplads eller i øvrigt et sikkert område uden for kørebanen.
Hvordan skal advarselstrekanten opstilles?
Det er vigtigt at placere advarselstrekanten korrekt, så den giver andre trafikanter god tid til at reagere:
-
Udenfor tættere bebygget område (landevej / motorvej mv) opstilles trekanten mindst 100 meter bag bilen
-
Indenfor tættere bebygget område og tæt trafik kan en kortere afstand være tilstrækkelig, men det skal stadig være tydeligt for andre trafikanter. Som udgangspunkt 50 meter
-
Sørg for, at advarselstrekanten står på vejsiden og er godt synlig for trafikken, og kontakt evt. vejhjælp.